Vildkatten er efterhånden en klassiker, når man taler spil for hele familien. Et sjovt, intenst og udfordrende spil, der sætter konkurrencegenet på spidsen hos både børn og voksne. Her kan du læse om spillets regler, hvordan du vinder og om hvorfor Vildkatten er blevet så rygende populært.
Hvad handler Vildkatten om?
Når du spiller Vildkatten, handler det om hurtigst muligt at finde et billede af en specifik ting på en kæmpe plade, hvor flere hundrede ting er afbildet. Flere af tingene ligner tilmed hinanden, så det handler om effektivt at kunne skelne mellem former og farver under maksimalt tidspres.
Vildkatten er et spil der udfordrer hele familien, men er særligt underholdende for de allermindste. Alle kan spille med, men er du på udkig efter en mere taktisk udfordring, findes der et hav af andre spil, hvor strategi er i højsædet. Denne artikel er sponsoreret af https://ristiseiska.fi/, hvor du kan læse om det populære finske kortspil Ristiseiska, som i den grad sætter gang i de små grå.
Danske spilleregler og funktioner
Reglerne i Vildkatten er temmelig simple, så selv de mindste kan spille med. Det handler bare om at være hurtig, præcis og god til at holde hovedet nogenlunde koldt. Det officielle regelsæt foreslår hele tre forskellige spilvarianter, hvor mange fællestræk går igen. Uanset hvilken spilvariant du vælger, gælder det om hurtigst muligt at identificere en specifik ting blandt flere hundrede andre objekter.
Hvad er de grundlæggende regler for Vildkatten?
Ved spillets start bliver hver deltager tildelt en farve og de dertilhørende brikker, og pladen samles til en stor rund cirkel. Alle spillerne placerer sig rundt om pladen, så de har frit udsyn til alle de mange hundrede billeder. Herfra starter hver runde med at alle spillere trækker tre billedkort, og lægger dem med bagsiden op. Så tælles der ned, og billedkortene vendes i fællesskab.
Nu gælder det om hurtigst muligt at finde billederne fra dine egne kort på den store plade. Når du finder en af dine ting, skal du lægge en af dine farvebrikker på pladen, så modstanderne kan se, at du har fået et point. Den første, som finder alle tre ting og lægger alle sine brikker, vinder runden og får tre point for sine tre billedkort. I en anden spilvariant, trækkes der blot et enkelt billedkort ad gangen, som alle spillere konkurrerer om at finde som den første. Her får den hurtigste et point per runde.
Hvor mange spillere kan deltage i Vildkatten?
Vildkatten er et spil, der samler hele familien. Af samme grund kan der i to ud af tre spilvarianter være mellem 2-6 deltagere. Er I mange der spiller med, er det vigtigt ikke at skygge for pladen eller på anden måde blokere en modspillers udsyn, da det kan udlede en straf, hvor du får frataget et point.
I den tredje og sidste spilvariant spiller du alene. Her er du kun i konkurrence med dig selv, hvor du trækker et enkelt billedkort ad gangen, og finder det så hurtigt som muligt. Her kan du tage tid, og se hvor meget du forbedrer dig fra runde til runde. Og når du så spiller mod hele familien igen, vil du opleve, at du er blevet langt hurtigere til at finde de forskellige ting rundt omkring på pladen.
Spiloplevelser i børnehaver og hjem
Med Vildkatten er der garanti for gode, lærerige spiloplevelser, både i børnehaven og derhjemme. Spillet skærper børnenes reflekser samtidig med, at det træner deres syn og evnen til at skelne mellem forskellige objekter og billeder. Oven i hatten er der et udfordrende og sjovt konkurrenceelement, som bringer både pulsen og humøret helt i top.
Vundne priser og anmeldelser
Det er ikke uden grund, at Vildkatten er blevet et af de mest populære familiespil. I 2011 blev Vildkatten nemlig kåret til Årets Børnespil, mens Vildkatten Master tog prisen i 2012, og i 2017 gik den til Vildkatten Ramasjang. Spillet formår altså på bedste vis at forny sig og udvikle nye, spændende formater, som er med til at bevare underholdningsværdien.
Kigger man på brugernes anmeldelser, hersker der heller ingen tvivl om, at Vildkatten er lig med familiehygge og gode oplevelser. Mange beskriver spillet som utrolig sjovt og underholdende, og som noget de gerne bruger mange timer på, i selskab med hele familien. De fleste kvitterer også med 5 stjerner, hvorfor Vildkatten generelt har meget høje anmeldelser.
Hvordan vinder man i Vildkatten?
Inden spillet sættes i gang, aftaler deltagerne, hvor mange point der spilles til. De officielle regler foreslår enten 15 eller 25 point, men nævner også at det er op til spillerne selv.
Man får point ved at vinde en runde, og alt efter hvor mange billedkort I har aftalt at spille med, er der et point per billedkort, som vinderen af runden har fundet. Den samlede vinder er den, som over flere runder hurtigst opnår det antal point, der er fastsat fra start.