Når du ser din favoritstreamer på Twitch, få du sikkert lyst til at genopleve de bedste øjeblikke igen og igen. Eller hvis du selv er begyndt som streamer, så vil du muligvis gerne gemme dine forskellige livestreams. Denne guide viser dig, hvordan du kan skærmoptage gratis på Twitch, så du kan gemme dine optagelser som videofiler.
Hvad er Twitch?
Twitch er en streamingplatform, hvor brugere kan lave deres egen kanal og livestreame til deres publikum. Det er hovedsageligt en bred vifte af computerspil, der bliver livestreamet. Platformen har millioner af brugere over hele verden, der mødes og chatter over deres fælles interesse for forskellige spil og anden underholdning.
Introduktion til live streaming
Livestreaming betyder, at der er en online udsendelse af video eller lyd i realtid. På Twitch livestreamer brugerne ofte både video og lyd på samme tid, så deres publikum kan følge med i streamerens gameplay og samtidige reaktioner. Der er mange forskellige kategorier og streamere, så der er stor sandsynlighed for, at du kan finde noget, der passer til din egen smag. Derfor er der mulighed for timevis af underholdning på Twitch.
Forberedelse til live streams
Hvis du selv gerne vil begynde at streame, så kan du forberede dig, inden du går live. Du bør starte med at sørge for, at du har en stabil internetforbindelse til at streame med. Dernæst bør du skaffe det udstyr, du har brug for for at streame. Dit udstyr kan f.eks. være kameraer, mikrofoner eller særlig belysning. Til sidst bør du vælge din streaming-kategori. Hvis du har et yndlingsspil, som du gerne vil spille på din livestream, så kan du klargøre spillet til streaming.
Tips og tricks til en succesfuld stream
Der er forskellige tips, du kan benytte for at afholde en succesfuld livestream. Du bør sørge for at skabe indhold, der falder i dit publikums interesse. Du kan f.eks. holde dig opdateret med de nyeste trends inden for spil og underholdning hos din målgruppe. Du kan også prøve på at få skabt et fællesskab blandt dine følgere, der opfordrer til interaktioner, feedback og samtaler. Du får lært platformen at kende hen ad vejen, så der er rig mulighed for at få skabt dine egne succesfulde streams.
Optagelse af Twitch-streams
Det er nemt at optage dine egne eller andres Twitch-streams til din computer, smartphone eller tablet. Her er de trin, du bør følge, så du kan få optaget en livestream fra Twitch.
Første trin: Installation af software
Du bør starte med at downloade den gratis software “Audials Movie” og installere den. Når den er færdiginstalleret, så start programmet og vælg “Videooptagelse”.
Andet trin: Afspil din video
Klik på “Twitch”-feltet under “Live streaming”-kategorien. Åbn derefter Twitch i enten Firefox eller Chrome-browseren og vælg den livestream, som du gerne vil optage. Din optagelse vil begynde automatisk, når du begynder at afspille videoen på Twitch. Du bør sørge for, at videoen bliver afspillet i dens originale størrelse, så du får den bedst mulige kvalitet.
Tredje trin: Download din stream
Du kan følge med i, hvor langt din optagelse er nået på dit åbne kontrolvindue. Når optagelsen er fuldført, vil den blive overført til din Audials-playliste i den højre side af skærmen. Din Twitch-optagelse kan nu gemmes i formaterne MP4, WMV, AVI, 3GP og andre. Din optagelse kan afspilles i enten Audials eller eksporteres til en anden afspilnings-app.
Når du har fulgt de forskellige trin i denne guide, vil du kunne optage Twitch-streams lokalt til din enhed, så du kan bevare dem til fremtidigt brug.
Alternativer til live streaming: Optagelse af video
Der er mange alternativer til Audials, hvis du ønsker at bruge et andet værktøj til at optage Twitch. Du kan bruge EaseUS, OBS, VLC eller RecExperts, der lader dig optage Twitch-livestreams lokalt på din computer. Når du først har gemt dine videofiler, kan du gense dine yndlingsstreams, så tit du har lyst.
Ofte stillede spørgsmål
Her er svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål om Twitch.
Hvordan klipper man på Twitch?
Et Twitch-klip er en optagelse af et øjeblik i en stream på op til 60 sekunder. Du skal åbne din ønskede stream og trykke på “Clip” i det nederste højre hjørne af vinduet. Et nyt vindue vil poppe op, og nu kan du vælge, hvordan du vil beskære videoens længde.
Hvordan laver man en stream på Twitch?
Hvis du vil lave en stream på Twitch, skal du først lave en konto. Du skal også have downloadet en streaming-software, så du kan optage din skærm. Når du føler dig klar til at streame, så klik blot på “stream spil” eller “stream IRL”.
Hvem er Danmarks største Twitch streamer?
Danmarks største Twitch-streamer er den populære SondergaardLol. Han er især kendt for at spille Grand Theft Auto V og for at interagere med sine følgere på platformen.