Har du tjek på hvad DSL dækker over, når det kommer til internettet? DSL står for ’Digital Subscriber Line’ og er altså det som man kender som internet som man får via et telefonstik. DSL er muligt at få i hele landet, hvis man altså vel og mærke har et telefonstik derhjemme. Denne løsning indenfor internet er den mest udbredte i Danmark.
DSL – Sådan fungerer det
DSL (Digital Subscriber Line) fungerer således, at det kører på kobbernettet, som i øvrigt er den velkendte telefonlinje som kaldes for ’POTS’. POTS er en forkortelse af ’Plain Old Telephone Line’. Telefonen linjen har to tråde af kobber, som tilsammen så kan lave det man kalder for et analogt signal. Telefonstikket (DSL) blev lavet for at man kunne tale i telefon med andre igennem det analoge signal. Men telefonstikket kan altså også bruges til netop forbindelse til internettet. For at kunne få netværksforbindelse igennem et telefonstik er det dog nødvendigt, at man benytter et såkaldt DSL-modem for at dette kan lade sig gøre.
DSL-modemmet er designet til at kunne forbinde computere eller routere til denne type internetforbindelse. Telefonstikket er smart af den grund, at man både kan få adgang til nettet, men samtidig også kan bruge telefonforbindelsen. Denne måde at få internet er smartere og mere effektiv end ’ISDN’, som var den forrige teknologi indenfor internet. Blandt andet fordi, at hastigheden er hurtigere end før.
Hvad er ADSL og VDSL?
Indenfor DSL findes der forskellige teknologier, som er værd at vide noget om og der kan være forskel på hastigheden. Der findes blandt andet ADSL og VDSL, som du kan læse mere om i de næste afsnit. Begge betegnelser går ind under xDSL, men der er også flere. Dog er disse to de mest populære her i Danmark. Hvis du vil vide mere om de forskellige bredbåndsmuligheder, så finder du mere info her – billigarebredband.se.
Hvad kendetegner ADSL?
Denne teknologi indenfor DSL er typisk brugt i de danske hjem og firmaer. Det som er mærkværdigt ved denne type DSL, er hastigheden på down- og uploads, som er asymmetrisk. Downloadhastigheden er ofte den som er højest. I Danmark bruges denne teknologi indenfor bredbånd mest. Den bruges blandt andet til folk som f.eks. downloader diverse filer til computeren, og ikke uploader filer online. I Danmark er prisen på netop ADSL billigere end f.eks. Fibernet og denne teknologi tilgængeligfor de fleste husstande i landet, hvilket også er grunden til, at denne løsning er at foretrække for mange. Fibernet kræver blandt andet, at der er installeret fiberkabler, hvilket ikke er tilgængeligt alle steder i Danmark.
VDSL
Denne DSL-teknologi benytter også telefonstikket, men VDSL kan lave en hurtigere hastighed på internettet end ADSL. Faktisk kan VDSL lave en op til fire gange hurtigere hastighed ved download og ti gange hurtige ved upload. Derfor kommer denne teknologi også tættere på kabelinternet end eksempelvis ADSL. Når den hurtige hastighed skal opnås ved netop VDSL, så kan den forbedres ved at gøre rejseafstanden mindre for signalet.
Hastigheden på DSL
Der er mange faktorer som har indflydelse på hastigheden i de forskellige husstande. Bredbåndsudbyderne i Danmark tilbyder typisk en hastighed hvor upload er ligger på op til 5Mbit/s og download på 50Mbit/s, men det er også muligt for nogle at få hastigheden længere op. Hvad mange måske ikke ved, så er det faktisk således at mange udbydere af bredbånd i Danmark kører på TDC’s kobbernetværk. Det betyder for dig, at hastigheden vil være den samme om du eksempelvis vælger at benytte Yousee eller Telenor. Men selvom hastigheden er den samme, så kan der skam godt være forskel på priserne hos de forskellige udbydere som kører over TDC kobbernettet. Når du skal vælge et passende bredbånd til hjemmet, så giver det derfor mening at sammenligne priser og indhold med hinanden blandt de mange bredbånds-udbydere.
Andre muligheder indenfor internet i hjemmet
Udover internet via telefonstikket (DSL) så findes der også både Fibernet og COAX som også er teknologier indenfor netop internet. COAX bliver måske mere relevant i fremtiden og benytter kabel-tv-stikket, så det altså både er muligt at få tv og internetforbindelse i et og samme kabel. Med denne teknologi er forbindelsen også symmetrisk. Det betyder, at både up- og download har samme hastigheder. COAX er allerede udbredt nogle steder i Danmark, men er ikke tilgængeligt for alle endnu, dog er der eventuelt potentiale for denne internetteknologi.
Ulemper ved DSL
Der er også nogle problematikker i forhold til DSL, altså internet man får igennem telefonstikket. Den af disse ulemper er blandt andet at DSL-forbindelsen ikke rækker så langt fysisk. Derudover er det ikke muligt at få denne type forbindelse, hvis man bor i et område hvor telefonlinjen simpelthen ikke kan understøtte DSL forbindelsen. Hastigheden kan desuden også være af variation, alt efter hvordan telefonlinjen er i forhold til kvaliteten. DSL har desuden også den ulempe, at jo flere mennesker der benytter sig af forbindelsen, jo ringere internetforbindelse. Der er skam mange faktorer at tænke over når man skal vælge den rette internetløsning, hvoraf det også giver mening at læse op på de forskellige forbindelsestyper indenfor netop dette.
Sammenlign forskellige udbydere
Der er mange internetudbydere at vælge imellem og det er selvfølgelig vigtigt at finde ud af, hvad der for det første er muligt at få i din husstand i forhold til internetteknologi. Derudover bør du tjekke priserne fra de forskellige udbydere, samt hvad du får for pengene. Der er mange internetudbydere, som tilbyder pakkeløsninger hvor du både får bredbånd og tv for eksempel. Der er det så også vigtigt, at tv-pakken er relevant for dig og passer til dine, samt husstandens behov. Du kan tjekke diverse sammenligningstjenester på nettet for at få et overblik over de mange muligheder eller besøge udbydernes egne hjemmesider for mere info om bredbånd og forskellige pakkeløsninger. Husk dog at tjekke betingelserne og sæt dig grundigt ind i, hvad der rent faktisk er muligt i dit hjem i forhold til internetløsninger.
Læs anmeldelser
Når du skal kigge efter bredbåndsløsninger, så kan det være en fordel at tjekke anmeldelser. Hvad skriver tidligere og nuværende kunder om bredbåndsudbyderne og deres oplevelse som helhed. Anmeldelser kan være med til at hjælpe dig med at tage den rette beslutning i forhold til bredbåndsvalget.